Festival 2018

Gutter Island Garage Rock Festival 2018

Så ruller garagerock-toget igen! Festivalen år 2018 bliver en speciel én af slagsen. 2018 er året for den 10. udgave af Gutter Island, så vi skruer op for blusset og banker forstærkerne op på 11. Vi har sørget for 28 fede og gedigne bands til øregangene, så køb dig allerede nu fattig i lakridspiber og guldøl. Tjek årets line-up her.

FESTIVAL- & BUSBILLETTER ER UDSOLGT!

Hold jer opdateret på facebook-eventet.

Torsdagens Freakshow vender tilbage

En ny tradition blev født i 2016 og her i 2018 vil den blive løftet til nye højder. Torsdagen bliver et intenst og samlet show med musik, akrobatiske udfoldelser, ild og galskab! I år er der også et frækt udklædningsshow, så find kjole og følehorn frem – it’s showtime!

Natklubben m. DJ VOODOO PETROL (N)

Den perfekte “from dusk till dawn” rock’n’roll stemning! Vores DJ Voodoo Petrol sørger for masser af bezinos og cocktail-ånde i vores natklubcirkus! Kranier og vinyl skal der til! Kom ned i fortet og tag for dig af retterne…
Åben alle dage fra: 00.00 – 05.00

Tid og sted:

Masnedø Fortet
Fortvej 8
4760 Vordingborg
16. – 18. august 2018

Busafgang:

Der vil igen være mulighed for at komme med Gutter-bussen. Afgangen vil vanen tro være fra DGI Byen i København torsdag d. 16 om eftermiddagen. Returkørsel søndag d. 19 om formiddagen.

Camping og praktisk information:

Det er ikke tilladt at tage egne drikkevarer med ind på selve festivalpladsen. Gutter Islands barsalg er en af hovedgrundene til, at vi kan afholde næste festival. Campingområdet har ikke samme restriktioner, men husk at efterlade jeres plads, som I modtog den. Det er os selv der skal gå og samle skodder op. I får udleveret affaldssække og lommeaskebægre ved indgangen, og vi henstiller til, at I løbende rydder op ved eget telt, og inden afgang om søndagen. Der er parkering til biler, motorcykler og campingvogne. NB: Det er ikke muligt at trække strøm, vand og afløb til camping.

Det er ikke tilladt at gå rundt oppe på selve Masnedø Fort! Taget er gammelt og kan i bogstaveligste forstand styrte sammen under jer! Badning ved øens strand er på eget ansvar. Der er ingen sandstrand, og stenene kan være glatte, så pas på og vær opmærksom på fodfæstet! Vær i det hele taget opmærksom på, at hele området omkring festival er fredet. Hav respekt for vores dejlige og smukke omgivelser. Der er opstillet toiletter flere steder; både på festival- og campingområdet. Førstehjælp er at finde i Fortmesterboligen ved den røde merchandise- og informations-container.

Gutter Island tager imod en række gængse betalingsmidler. Herunder stort set alle slags betalingskort, MobilePay, kontanter, og din førstefødte. Vær dog opmærksom på, at den til tider, dårlige mobildækning kan give udfordringer for dankortterminalerne.  

Tider:

Hvis du har købt bustransport, er der afgang fra DGI-Byen torsdag kl. 16. Vi mødes her! Nå du skal hjem fra festivalen er det søndag kl. 12.

Campingområdet er åben fra torsdag kl. 16.00 til søndag kl. 12.00.

Madbodernes åbningstider finder du på side 12-13.