No products in the cart.

Menu

Frivillig

SKAL DU VÆRE MED TIL AT UD- OG AFVIKLE NORDENS STØRSTE GARAGEROCK-FESTIVAL?

 

Gutter Island City line up 2019

Foto: Gregers Raith

 

Vil du være frivillig på festivalen i 2021? Så åbner vi for frivillige den 1. august 2020!

 

Hvis du har lyst til at lege med på Gutter Island 2021, kan du skrive til frivillig@gutter-island.dk og høre mere. Skriv gerne lidt om hvilke frivilligposter du kunne være interesseret i og hvad du har af tidligere festival-/frivilligerfaring.

Du er også altid velkommen til at kontakte os på Facebook eller Instagram.

 

Festival 2021-stillinger:

  • Gutter Bartenders: Ingen Gutter uden rigeligt med Fernet. Hjælp til med den gode stemning i baren. Vagterne er fordelt på 4 dage og er på 2 x 8 timer.
  • Gutter Helper: Overblik og service! Her hjælper man både med oprydning, parkering, backstage og camping. Vagterne er fordelt ud på 4 dage og er 2 x 8 timer.
  • Gutter Foodie: Uden mad, ingen energi til musik, gøgl og til at løfte armen. Gutterfolket skal have god mad og du kan hjælpe med det. Vagterne er fordelt på 4 dage og er på 2 x 8 timer.
  • Gutter Merch: Her sælger man merchandise til alle de lækre Gutter og Gutterinder. Vagterne er fordelt på 4 dage og er på 2 x 8 timer.
  • Gutter Check-in: Ohøj, skipper! Tag godt imod Gutter-folket og sørg for god modtagelse når vi skal have armbånd på og har spørgsmål om dette og hint. Vagterne er fordelt på 4 dage og er på 2 x 8 timer
  • Gutter Stage – hands & managers: Her er du med til at styre slagets gang på scenerne. Du hjælper bands, sætter op og hjælper med at få afviklet koncerterne i god rock’n’roll stil. Det er 1 x heldagsvagt.
  • Gutter Backstage: Er du mester i at hygge om andre og holde kaffen varm? Skriv dig på backstage-holdet og pas på vores bands. Vi sørger 1 ansvarshavende og et antal normale frivillige. For sidstnævnte er der tale om 1 x dagsvagt.
  • Gutter Octopus: Alt det der skal spille inden vi åbner og når vi pakker sammen igen. Opgaverne er alsidige og meget forskellige. Ad hoc opgaver og fokus på at få vores lille festival til at tage sig godt ud når vores gæster ankommer. Indkøb, skilte, opsætning, oprydning, detaljer for området og meget mere. Vagterne ligger før og efter festivalen og er derfor 3 x 8 timer.

 

Ekstraordinære frivilligstillinger:

Herunder skriver vi, hvis der er nogen vi særligt går og mangler i Gutter-regi. Giv lyd hvis det er dig!

Vi søger p.t. ingen ekstraordinære stillinger besat.

 

Alle opslagene er frivillige engagementer. Gutter Island har ingen lønnede medarbejdere (men en helvedes masse hjerterum). Vi håber at eventuelle nye frivillige vil se os som et kreativt laboratorium hvor de kan udvikle og afprøve nye ideer indenfor deres fag, og som en festival der både giver uforglemmelige oplevelser, livslange venskaber og muligheden for at være en del af et helt unikt fællesskab.

Du behøver ikke at have verdens længste CV for at søge de ovenstående stillinger. Det er vigtigere for os, at du kan se dig selv i Gutterånden. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, kønsidentitet, religion el. andet at søge.

Både spørgsmål og ansøgninger + CV sendes til os på presse@gutter-island.dk.

 

Foto: Gregers Raith