Mother Superior (SE)

Mother Superior (SE)

Svensken kommer! – Og lur os, om de ikke har rendyrket rock´n´roll og jävla ond tråd med til folket. Efter en ulidelig lang pause, bragte skæbnen garagerockerne fra Uppsala sammen igen, og nu er de klar til at kaste hæsblæsende vokal, hulemandsbeats og knækkede akkorder efter Gutter Island. Straight out of den nærmeste barslåskamp, stiller Mother Superior med deres originale lineup fra dengang vi alle var unge og smukke (ja, det var sgu tider), og har altså David Berlin med på vokal, Sölvi Silver på guitar, Per Ellversen på guitar, Fredrik Cronsten på bass og Anders Stub med på trommer. Forbered dig på svensk bøllebank!