Gutter Island aflyses

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Gutter Island 2020 aflyses – erstattes af festival i 2021

[/vc_column_text][vc_column_text]Det korte af det lange er, at der ikke bliver nogen Gutter Island i 2020 – hverken i august eller september. Vi har vendt og drejet alle muligheder, og det eneste vi ønskede os, var sg at få lov til at kigge på jeres grimme ansigter, men både økonomisk og praktisk, er det simpelthen ikke holdbart at holde festival sammen i år.

Men det der både er holdbart og skal ske, om vi så skal give lucifer et knæ i koglerne

og tage en omgang i ringen med selveste Zeus, er en Gutter Island 2021!

Og det bliver den vildeste, største, dummeste og skønneste (og bedst planlagte) festival nogensinde! Punktum. Vi er allerede ved at finde datoer til festivalen 2021, og I skal med. Altså, I er ikke bare inviteret, der er ikke noget “vi håber på at se jer”-pis her, I SKAL med, vi savner jer jo for filen!

Derfor, hvis du allerede har erhvervet dig en festivalbillet til 2020, så BEHOLD, den gælder nemlig helt automatisk også til den store genforening i 2021. Du kan både gemme den under hovedpuden, i pengeskabet, eller pakke den ind, så du kan give dig selv billetten i gave (igen). 

Du kan selvfølgelig også få refunderet billetten, men vi håber at I vil vente, indtil vi har haft mulighed for at sætte et system op. Vi lover at vende tilbage med en udmelding om hvordan refusionsproceduren (ad for et ord) bliver, og billetter refunderes også op til fjorten dage efter, at vi har meldt de nye datoer ud, så bare rolig – der er ikke noget der udløber lige om lidt.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Spørgsmål og svar:

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil flytte min billet til 2021?

  • Først og fremmest, så skal du lige give dig selv en high five. Vi glæder os til at se dig, flotte. Det har faktisk måske aldrig været nemmere at hjælpe festivaldanmark og Gutter Island, du skal nemlig ikke røre en finger. Vi skal nok sørge for at overføre din 2020-billet til næste år.

 

Jamen hallo! – Hvilken dato i 2021 er det så?!

  • Vi arbejder på højtryk på at koordinerer med Vordingborg kommune og de øvrige brugere af fortet, så vi kan få fundet en ny dato i 2021. Vi forsøger at ramme den 3. weekend i august, som vi plejer, men afventer lige grønt lys. I hører fra os ASAP, når den nye dato er bekræftet.

 

Hvordan får jeg min billet refunderet?

  • Det gør du ved at holde øje med din mail-indbakke eller vores facebookside. Vi snakker med vores billetudbyder Tikkio, og sørger for at få en refusionsprocedure op at stå snarest muligt. Når vi har alting på plads, skal vi nok skrive ud til jer.

  • Billetter kan som udgangspunkt refunderes op til fjorten dage efter, at vi har meldt den nye festivaldato ud.

 

Kan jeg støtte Gutter på en anden måde lige nu?

  • Ja, for dævlan! & tak for at spørge. Den bedste måde, som du kan støtte Gutter Island på, er at beholde din billet, der som sagt gælder til 2021.

  • Du er også altid mere end velkommen til at hoppe ind på vores webshop og finde lige præcis dét Gutter Island merch der kan smyge sig tæt om din krop, indtil vi får lov til at røre ved andre mennesker igen (og også gerne efter).

  • Du kan også komme med i hulen Mulle og gå til Gutter sammen med os andre. Gutter Island er nemlig ikke bare verdens bedste festival, det er sørme også en forening. Og du, dit heldige asen, kan nu blive medlem. Som medlem af foreningen kommer du med til alle de store og vigtige møder (læs: fester). Så hvis du vil have en finger med i spillet eller bare gerne vil støtte op om os, så skynd dig at blive medlem! Dit medlemskab løber helt frem til næste festival og der kommer et link her, hvor du kan melde dig ind. (Det er på vej!)

 

Hvorfor er det ikke muligt at flytte festivalen til september, på den anden side af forsamlingsforbuddet?

  • Det er ikke det mest spændende svar, men det er den skinbarlige sandhed – det handler om noget så kedeligt som økonomi. Mange af jer ved allerede at Gutter Island har vores store sorte monstrun af en bar med på Roskilde Festival hvert år. Den bar har til formål at tjene penge, som vi kan bruge til at afholde vores alle sammens elskede festival. Og uden den indtjening, har vi simpelthen ikke råd. Derudover er der en lang række praktiske benspænd med åbne kontra lukkede grænser, og sådan cirka 1272 forskellige kalendere der skal gå op samtidig.

 

Hvorfor kan vi ikke afholde Gutter Island i en nedskaleret version?

  • Det nåede vi også at tænke! Men desværre, så er udgifterne til at sammensætte en nedskaleret festival, stort set de samme som til den almindelige festival. Vi ved heller ikke endnu, hvor mange mennesker vi reelt kan samles til den tid (hvis nogen overhovedet), og corona er rimelig umuligt at planlægge sig ud af. Vi har derfor besluttet at den ansvarlige og fornuftige ting at gøre, er at flytte festivalen, istedet for at rende rundt i gråzoner og “måske”-er.

 

Hvornår bliver Gutter Island så afholdt i fremtiden?

  • Selv en gammel hund kan lære nye tricks – Altså når Corona tvinger den til det. Fremadrettet kommer Gutter Island til at blive afholdt i ulige år, i stedet for i lige. Det vil altså sige, at vi ses i 2021, 2023, 2025 og derudaf!

 

Hvorfor nu det? Nu havde jeg lige memoreret, at Gutter Island lå i lige år!

  • Vi synes, det ville være både synd og skam at vente helt til 2022 med at se jer igen. Samtidig er det også vores vurdering, at det ville være, at spænde den lille frivillige styregruppe alt for hårdt for, hvis vi både skulle afholde erstatningsfestival i 2021 og vende tilbage til den normale festival kadence i 2022.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Forrige
Forrige

Update: Festival 2021

Næste
Næste

INFO OM COVID-19